|
ooooooo |
|
|
1882
- |
1. marts - Helsingør Jernskibs-
og Maskinbyggeri A/S etableres af grosserer
og skibsreder
Mads Christian Holm
fra
Rederiet Norden. |
|
|
Aktiekapital 1,6 mio. kr. |
|
|
Der bliver anlagt tre
byggebeddinger og en tørdok, hver på mere end 100 meters længde, samt en
lang række af skibsbygnings- og maskinværksteder med moderne
værktøjs-maskiner, kraner, støberier, administrationsbygninger og egen
dampkraftcentral. |
|
|
|
|
1883-85 |
5. juni 1883 - det første skib
søsættes, og får meget passende navnet Helsingør. |
|
|
Konjunkturerne for værftsindustrien går ned, og værftet kan langtfra
udnytte produktions-apparatet optimalt. |
|
|
Mads Holm afsætter skibsbygmester Vilhelm Dyhr og overtager selv roret, han
bestiller selv to skibe. |
|
|
|
|
1889
- |
Konjunkturerne er vendt og
beskæftigelsen vokser til mere end 1.000 ansatte, og for første gang kan
værftet udbetale udbytte til aktionærerne. |
|
|
|
|
1892
-
- |
Mads Holm dør og som ny formand for bestyrelsen bliver herefter skibsbygmester
Chr. Rohmann, som også ejer det ene af de to træskibsværfter i byen.
Som daglig leder og efterfølger
havde Mads Holm selv udpeget S.C.W. Bindesbøll. |
|
|
|
|
1896
-
- |
Efterspørgslen på
reparationsordrer var stigende og værftet købte den gamle patentophalerbedding,
som var blevet anlagt af byens træskibsværfter i 1863, ligesom der blev
anlagt en ny tørdok, så værftet fik mulighed for at dokke skibe op til 112
meters længde. |
|
|
I
forbindelse med de nye investeringer blev værftets aktiekapital udvidet fra
1.6 millioner kroner til 2.1 millioner. |
|
|
|
|
1907-10
- |
Omkring
årsskiftet 1907- 08 indtræder en stagnation på nybygnings-området, og for at
holde på arbejdsstyrken sætter værftet for egen regning tre skibe i gang, som
det lykkes at afhænde før de er færdigbyggede. |
|
|
I disse år kører værftet med underskud. |
|
|
|
|
1911 |
Det går igen fremad med fem nybygningsordrer men til meget lave priser. |
|
|
|
|
1913
- |
Et konsortium med deltagelse af
Burmeister & Wain og
DFDS opkøber aktiemajoriteten i værftet, og bliver
repræsenteret i værftsbestyrelsen. |
|
|
Værftet frygter at miste sin selvstændighed, men der bliver kun indledt et
teknisk og økonomisk samarbejde så man fortsætter som selvstændig virksomhed. |
|
|
|
|
1914
-
- |
Udbruddet af den første verdenskrig giver værftet betydelig travlhed, men det
kneb med at følge efterspørgslen på grund af vare- og materiale mangel, men
værftet havde opbygget en stor lagerbeholdning, og forholdene taget i
betragtning blev der afleveret et imponerende antal skibe. |
|
|
|
|
1916 |
B&W afhænder sin aktiepost til
DFDS, der hermed får majoritet og en
afgørende indflydelse på værftets drift. |
|
|
|
|
1924-25 |
Der opføres et moderne skibsbygningsværksted i jernbeton i to etager. |
|
|
Direktør H.P. Christensen
overtager ledelsen af værftet. |
|
|
|
|
1928 |
Den gamle ophalerbedding afløstes af en ny, der kan klare dokning af
skibe op til ca. 4.000 tons dødvægt. |
|
|
|
|
1932 |
Efter en større ildebrand - bliver
der opført en ny og moderne bygning for tømrer-, snedker og
malerværksteder. |
|
|
Maskinafdelingen får patent på en ny spildedampturbine og med stor succes
leveres
frem til 1960 ikke mindre end 60 anlæg af denne art - indtil
dampmaskinen efterhånden blev helt fortrængt af dieselmotorer. |
|
|
|
|
1933
- |
Værftet køber nye arealer ved Allégade og Grønnehavevej, hvor der i første omgang anlægges
en tømmerplads
og siden et nyt modelsnedkerværksted med lager samt et turbineværksted. |
|
|
|
|
1935 |
Værftet får licensaftale med B&W som gør det muligt at bygge egne diesel-motorer. |
|
|
Værftets specialiser sig inden for køle- og frugtskibe, samt passagerskibe
til rederier i både ind- og
udland. |
|
|
|
|
1937 |
Det
første skib med dieselmotor af værftets egen konstruktion, er
passagerskibet Kronprins Olav til DFDS. |
|
|
|
|
1939-45 |
Der er i 1939 ansat ca. 2.500
mand på værftet. |
|
|
Ved udbruddet af den anden verdenskrig ændres erhvervsforholdene radikalt,
og specielt efter den tyske besættelse bliver materialetilførslerne stort set
afskåret, idet England er hovedleverandør af materiale til de danske
værfter. |
|
|
Fra tysk
side er der en interesse i at opretholde driften ved de
danske værfter, da tyskerne kan få skibe repareret eller bygget ny tonnage
som erstatning for de skibe, der bliver mistet i krigen.
Derfor
gåk tyskerne med til at levere begrænsede mængder af skibsbygningsmaterialer
til danske og tyske skibe - senere må værfterne dog erklære sig villige
til at indgå i det tyske Hansa-skibsbygningsprogram, for at få materialer
til fortsat virksomhed. Værfterne får i denne forbindelse forhandlet en
aftale på plads om, at halvdelen af de dansk-byggede Hansa-skibe skal gå
til danske redere. |
|
|
Ifølge
aftalerne skal Helsingør bygge i alt 15 af enhedsskibene under Hansa-programmet. Arbejdet kommer dog til at gå meget langsomt - både på
værftet i Helsingør og på de øvrige danske værfter. Det skyldtes dels
vanskeligheder med at få tilstrækkeligt med materialer, men i nok så høj
grad det langsommere arbejdstempo, som medarbejderne lægger for dagen i
protest mod besættelsesmagten. Hertil
kommer sabotage-handlinger, der bliver udført mod skibene på beddingen eller ved
udrustningskajen. |
|
|
Af de
Hansa-skibe, som værftet i Helsingør skal levere til Tyskland, bliver kun to
færdiggjort, mens tre halvfærdige bliver slæbt bort og yderligere et dansk Hansa-skib beslaglagt og bortslæbt. |
|
|
|
|
195? |
Værftet får del i Marshall-hjælpen - blandt andet i forbindelse med levering af nye store
kraner. |
|
|
|
|
1953 |
Væftet forlænger
byggebeddingerne så der nu kan bygges fragtskibe på op til ca. 14.000
tons. |
|
|
Den gamle dok udskiftes så
det bliver muligt at dokke skibe på op til 150 meters længde, hvorved værftets
reparations muligheder bliver væsentligt udvidet. |
|
|
Værftets aktiekapital forøges
fra 8.4 til 12.6 millioner kroner. |
|
|
|
|
1954
- |
Helsingør Værft har igennem
nogle år arbejdet på udviklingen af en gasturbine, det danner grundlag for
værftets turboladere, der teknisk og økonomisk skal vise sig at blive et
vigtigt aktiv. |
|
|
Fragtskibet ABELONE VENDILA er
det første skib der bliver afleveret med Helsingør-byggede turbo-ladere. |
|
|
Samtidig sker der en omlægning
og fornyelse af værftets produktion som følge af overgangen fra nitning til
svejsning. |
|
|
|
|
195? |
Værftet
i Helsingør overtager
aktiemajoriteten i Aarhus Flydedok, som herefter bliver drevet som datterselskab. |
|
|
|
|
1957 |
Værftet har nu ca. 3.600
ansatte. |
|
|
|
|
19?
- |
Helsingør Værft udfører indkapslingen af reaktorer på atomforsøgsstationen
Risø samt store kedelanlæg til Asnæsværket og Svanemølleværket. |
|
|
|
|
1964 |
Rederiet
J. Laurtizen overtager aktiemajoriteten af værftet sammen med
DFDS. |
|
|
|
|
196?
- |
Værftet opkøber arealer i
industriområderne ved Kongevejen, og her opføres en større værkstedsbygning
til rør-arbejder og svejsede konstruktioner. |
|
|
|
|
1968
- |
Helsingør Værft indgår et tæt
samarbejde med værfterne i
Ålborg, Frederikshavn og
Århus, som fører til
etableringen af koordineringsselskabet DAN-Værft A/S. |
|
|
|
|
197? |
Direktør H.J. Esmann Olesen
tiltræder som afløser for H.C. Steffensen |
|
|
|
|
1980 |
Driftsresultatet for året er et minus på 23 mio. kr. |
|
|
|
|
1981 |
Driftsresultat for året er et minus på 132 mio. kr. |
|
|
|
|
1982
- |
Bestyrelsesformand i
Lauritzen-koncernen, Aksel Drejet meddeler på selskabets generalforsamling i
april at nybygnings-afdelingen lukker, efter tab uden sidestykke i dansk
værftshistorie. Værftet har en negativ egenkapital på 135 millioner kroner. |
|
|
|
|
1983 |
Helsingør Jernskibs- &
Maskinbyggeri A/S lukker. Værftet er gammelt og umoderne og kan kun bygge
skibe op til 14.000 TDW |
|
|
Reparationsafdelingen
rekonstrueres som et helt nyt
selskab i tæt samarbejde med værftet i Frederikshavn, og turbo-afdelingen
udskilles som et helt nyt selskab under navnet HV-Turbo. |
|
|
|