virk-info.dk

Til startside

 Aarhus Sporvejsselskab

x

x

x

oooooooo

1884

-

-

-

-

31. maj - Byen får en hestesporvogn, den kører mellem Store Torv og Banegården, det var bygningen af Clements Bro der skabte en direkte forbindelse mellem banegården og bycenteret omkring Torvene.

En kreds af vognmænd med Chr. Jacobsen fra Rosengade 30, som initiativtager, søgte og fik koncession på ruten under navnet Aarhus Sporvejsselskab.

Ruten befordres af to forskellige vogntyper begge fra vognfabrikken Scandia i Randers, trukket hver af een hest.                            Her ses en af vogntyperne  >

1895

-

-

-

-

-

Ruten blivert aldrig nogen økonomisk succes, den korte strækning og de lange intevaller (ca. en halv time) samt billetprisen på 15 øre, gjorde at der sjældent var stor belægning.

Selskabet var forpligtiget til at vedligeholde arealet mellem skinnnerne og 1 alen på hver side. En ansøgning om dispensation for dette, samt forlængelse af ruten til Østbanetorvet, afslog byrådet.

 Aarhus Omnibus-selskab

1896

-

-

-

-

Aarhus Omnibus-selskab v/vognmand J. Chr. Dyhr, Graven 10 får tilladelse til at køre med hesteomnibus fra Frederiks Alle over Jægergårdsgade, M.P. Bruuns Bro, Banegårdspladsen til Østbanetorvet, ruten starter den 24 april med 2 vogne som kører i halvtimes drift. Ruten var opdelt i 3 strækninger der hver havde en takst på 5 øre, dog kunne hele ruten køres for 10 øre.

 Aarhus Elektriske Sporvej

1904

-

7. juli - Den første linie med elektriske sporvogne åbnes af det private selskab Aarhus Elektriske Sporvej.

Ruten går fra Dalgas Avenue (Marselisborg) til Trøjborgvej, en strækning på 4,35 km, enkelsporet og med 9 vigespor, så 2 sporvogne kan passere hinanden.

Der startes med 12 motorvogne leveret af Vognfabrikken Scandia i Randers, den elektriske udrustning bliver leveret af Union.

Motorvogn på Dalgas Avenue set mod Tangkrogen >

1905

De første bivogne anskaffes. 

1908

Man begynder at anlægge dobbeltspor på forskellige strækninger. 

Driftsoverskud for året 69.000 kr.

1909

-

Der er Landsudstilling i Århus, så det er et økonomisk godt år for Aarhus Elektriske Sporvej med et driftsoverskud på 127.000 kr.

1921

-

-

Der anskaffes 5 store motorvogne fra Norddeutche Waggonfabrik i Bremen.  Årsagen til købet af tyske vogne er, at Scandia ved tilbudsgivningen vil have dobbelt så meget pr. vogn.

1923

-

Ruten bliver omlagt fra Ryesgade til Park Allé i forbindelse med den store omlægning af Banegårdsplads.

Banegårdsplads bliver hævet med 6 meter og en ny banegård bygges.

Den gamle banegårdsbygning ligger i samme niveau som perronerne i dag.

 Århus Sporveje

1928

-

-

1. januar - Kommunen overtager det private sporvejsselskab, fordi socialdemokraterne i byrådet var utilfredse med at linien ikke blev udvidet, og selskabet skifter navn til Århus Sporveje, prisen var ca. 1.000.000 kr.

Aarhus elektriske Sporvej havde været en økonomisk succes, udbyttet til aktionærerne lå de sidste 10 år mellem 8 og 9%. Aktiekapitalen var på 500.000 kr.

Århus Sporveje bruger byvåbenet som logo >

1929

Ruten omlægges igen til Ryesgade fra Park Allé. Den nye hovedbanegård indvies.

1930

-

1. januar -  Kl. 11. starter linie 2 som kører Banegårdsplads – Frederiks Allé – Harald Jensens Plads.

Samtidig forlænges sporene fra Trøjborgvej til Riis Skov (Marienlund). Næsten alle enkeltspor blev i disse år udskiftet med dobbeltspor.

3. december - Byrådet beslutter at etablere kommunal ruteautomobildrift under Århus Sporveje.

1932

-

De 10 første benzindrevne Triangel-Trambusser fra De forenede Automobilfabrikker i Odense leveres. >

17. juli -  Århus Sporveje overtager 2 eksisterende by-busruter og etablerer dermed linie 3 - Christiansbjerg - Hasle og linie 4 - Stadion – Poul Martin Møllersvej, begge via Banegårdsplads.

1935

-

1. januar - Linie 2 forlænges ad Skanderborgvej til Kongsvang (Marselis Boulevard).

1936

1. oktober - Linie 5: Banegårdsplads – Åbyhøj, startes.

1938

-

1. oktober - Linie 6 starter: Banegårdsplads – Risskov/Vejlby Fed, og

Linie 7: Banegårdsplads – Gl. Vejlby.

1940

-

9. april - Besættelsen af Danmark påfører hurtigt busdriften store problemer med benzinleveringen.

Vognparken tæller 23 motorsporvogne, 22 bivogne og 43 busser.

1. maj - Driften bliver halveret og man begynder påmonteringen af gasgeneratorer.

1943

-

Manglen på reservedele og gummi er kritisk, en overgang kører man kun mellem kl. 6 - 9 og kl. 16 - 20 på hverdage og ingen kørsel på søn- og helligdage.

1944

-

-

-

-

21. / 22. august - Om natten ødelægges sporvognsremisen af tyske håndlangere (Schalburg korpset) som hævn for modstandsbevægelsens stigende succes. Alle vognene, samt enkelte trambusser, undtaget 1 bivogn og 1 tårnvogn  ødelægges.

Det viste sig teknisk muligt at genopbygge 12 vognsæt, da undervognene kunne genoprettes, men på grund af materialemangel kommer de først idrift året efter.

Her ses de sørgelige rester efter bombesprængningen  >

1945

-

18. juli - Den ordinære drift på linie 1 kommer i gang med 2 motorvogne og 1 bivogn.

De genopbyggede sporvogne får plads i en interimistisk remise, som bygges på brandtomten på Dalgas Avenue. Selvom man senere med tilgangen af nye sporvogne udvider remisen, bygger man aldrig en ny moderne remise.

Materialemanglen til de nedslidte busser er katastrofal, man begynder bl.a. at bolte dækkene sammen.

1946

Der bestiltes 12 dieseldrevne Triangel trambusser til levering i 1948.

1948

De 12 Triangel trambusser der blev bestilt i 1946 leveres.

1949

Der leveres 14 dieseldrevne Volvo-busser, så man når op på førkrigsniveauet.

1. november - Linie 8, ringlinien fra Dalgas Avenue over Ringgaderne til Marienlund, etableres.

1950

1. maj - En speciel sommerrute til restaurant Varna etableredes.

Her ses en af de nye Volvo busser ved Varna  >

7. juli - Linie 5 bliver delt således at vognene direkte til Gl. Åby bliver til linie 10.

1968

Oktober - Der leveres 10 nye Leyland-busser.

1970

-

Kommunalreformen medfører overtagelse af flere private ruter, samt etablering af nye.

1971

-

-

-

Sporvognenes driftsudgifter var gennem de sidste mange år højere pr. passager end busserne, så den sidste ordinære sporvogn kører den 6. november, og linierne 1 og 2 overgår til busdrift. Samtidig indvies den første specielle "busgade" til brug for Århus Sporvejes busser og Søndergade omdannes til "gågade".

Her ses en Layland bus køre ud i Frederiksgade fra Busgade-huset  >

Den interimistisk sporvognsremise fra 1945 med senere udvidelser kom til at bestå som Brandværnsmusæum helt frem til oktober 1993.

1979

-

Driften af Århus nærbane starter på ruten Århus H til Hornslet. Zonetakstsystemet indføres. 

1980

Nyt selvbilletteringssystem med kontant- og klippekortautomater indføres.

2001

Det første forsøg med busbaner på indfaldsvejene til Århus går i gang på Grenåvej.

Sidst på året modtager Århus Sporveje 20 nye busser af typen Scania OmniLink -

CN 94 UB/DAB  >

2002

-

I november/december indsættes der 17 nye 13,7 meter Volvo busser B 12M-  65/Aabenraa. >

Bagperronen er som noget nyt sænket ned, så gangbesværede, barnevogne m.v. lettere kan komme ind. Ved udgang benyttes barnevognstryk.

Bagdøren er kamera-overvåget.

Bussen har 37 siddepladser og god benplads. På bagperronen er der som noget nyt 3 klapsæder. For at udnytte pladsen over baghjulene er fire enkeltsæder placeret på skrå.

2003

Det skattefinancierede tilskud pr. busrejse er kr. 2,76

2004

24. juni - Den nye bustunnel mellem Busgaden og Åboulevarden indvies.

7. juli - Århus Sporveje fejrer sit 100 års jubilæum, bl.a med en særudstilling i Magasin i samarbejde med Århus Bymuseum.

I december leveres der 16 nye 13,85 meter Volvo busser, som er udstyret med rampe for kørerstole.

Det skattefinancierede tilskud pr. busrejse er kr. 2,66

2005

-

-

1. januar - Århus Sporveje opdeles i en trafikselskab og en busselskab.

Opdelingen sker bl.a. for at undgå en sammenblanding af interesser, når man efter planen i 2008 udliciterer buskørslen i Århus.

17. januar - Århus Sporveje Trafikselskabet flytter til nye lokaler på Skovvangsvej 97 - 8200 Århus N. Dets opgaver er kontrakter, køreplaner, marketing, salg, handicapkørsel og oplysninger til borgerne.

Århus Sporveje Busselskabet, bliver boende på Bryggervej 35 - 8240 Risskov, og står for selve busdriften.

2006

-

Ved udgangen af året nedlægges Århus Sporvejes Trafikselskab som en konsekvens af strukturreformen. 

Århus Sporvejes aktiviteter overdrages til det nye Trafikselskab i Midtjylland - kaldet Midttrafik.

Billederne er lånt fra Århus Lokalhistoriske samling og Sporvejenes billedarkiv

Kapitalandel

År

 Ledelse  -  Adm. direktører  -  Århus Sporveje