virk-info.dk

 

Til startside

Banker
Detailhandel
Elektronik
Fonde
Filmselskaber
Flyselskaber
Grovvarer
Industri
Ingeniør
Medicinal
Medier
Rederier
Service
Skibsværfter
Transport
 
 
 

 

 Historiske glimt  1700  -  2009

x
oooooooo  
1700  
  Den store nordiske krig starter - sluttes i 1720.
   
1710 Verdens første brugbare dampmaskine udvikles af englænderen Thomas Newcomen. 
   
1720 Den store nordiske krig slutter og Hertugdømmet Slesvig inddrages officielt under den danske krone. 
   

1730

Frederik IV dør og afløses af Christian VI.

 

Skibet "Cronprintz Christian" sendes til Canton for at etablere dansk-kinesisk samhandel.

  Asiatisk Kompagni oprettes til at varetage handlen med og forvaltningen af de danske kolonier i Indien.

 

 

1731

26. januar - Danmarks første forsikringsselskab, Kjøbenhavns Brandforsikring G/S stiftes.

 

Købehavns brand havde i 1728 raseret og ødelagt næsten en fjerdedel af byens bygninger. De mange hjemløse borgere stiftede derfor Kjøbenhavns Brandforsikring, for i fremtiden at sikre sig imod en lignende håbløs situation.

 

 

1749

-

3. januar - Ernst Henrich Berling sender sin avis Kjøbenhavnske Danske Post-Tidende ud første gang. Avisen udkom to gange om ugen.  (Starten på Berlingske-Tidende)

 

Det meste af kreaturbestanden i Danmark udslettes af kvægpest.

 

 

1787

C.W. Obels Tobaksfabrik grundlægges i Aalborg, produkterne er pibetobak og skrå.

 

 

1795

-

5. juni - En brand der opstår på flådens område Holmen, breder sig i en brandstorm ind over København, 941 huse brænder ned til grunden og 25.000 københavnere bliver hjemløse.

 

 

1797

Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn oprettes af en gruppe velhavende københavnere med professor Abraham Kall i spidsen.

  Formålet er at finansiere genopbygningen af dele af København efter den store brand i 1795.

 

 

1800

Det meste af den danske handel med udlandet er kontrolleret af Københavnske købmænds handelshuse.

 

 

1801

-

2. april - Slaget på Reden. - En dårlig udrustet dansk flåde med dårligt uddannet personel kan ikke stille noget op mod Horatio Nelsons kamptrænede engelske eliteflåde.

 

 

1807

-

2.- 5. september - Københavns bombardement - de engelske enheder der var landsat var ikke store nok til en egentlig storm på København, derfor valgte man at foretage et rent terror-bombardement af civilbefolkningen, og afbrændte derved store dele af København.

 

Danmarks nederlag til England i krigen lammede København, mange købmænd gik fallit og man mistede en stor del af handelen, bl.a. kornhandelen med Norge.

 

Provinsens købmænd så deres chance og var ikke sene til at overtage store dele af den danske udenrigshandel.

 

 

1813

Danmark holder fast ved alliancen med Napoleon, hvis militære herredømme i Europa bryder sammen.

 

Staten erklærer sig bankerot og en ny rigsbank reorganiserer pengevæsenet.

 

 

1814

Det vedtages ved lov, at alle børn skal gå i skole (Almueskolen), fra de er 7 år til de skal konfirmeres.

 

Kongressen i Wien træder sammen for at rekonstruere Europa efter krigene.

 

Frederik VI afstår Norge til Sverige.

 

 

1818

Nationalbanken i Kjøbenhavn oprettes som et privat aktieselskab, der står for seddeludstedelsen.

 

 

1820

-

Hans Christian Ørsted opdager koblingen mellem elektrisk strøm og magnetisme i sit berømte forsøg, der beviser at mekanisk bevægelsesenergi kan omdannes til elektrisk energi.

 

 

1825

Holmegaard Glasværk grundlægges i Fensmark ca. 9 km. nordøst for Næstved.

 

Danmarks første centralvarmeanlæg installeres i Bredgade 19 i København.

 

 

1827

Tyskeren Georg Ohm fremsætter Ohms lov som siger at man ikke kan transportere elektrisk strøm i en elektrisk leder, uden tab af energi.

 

 

1843

-

Johan Bernhard Georg Carstensen grundlægger Tivoli i København.

15. august - Tivoli slår portene op til en øjeblikkelig succes. 175.000 gæster besøgte Tivoli i den første korte sæson.

 

 

1844

-

Den første jernbane i det daværende Danmark, mellem Kiel og Altona bliver indviet. Danmark må afstå Slesvig-Holsten efter nederlaget til Tyskland i 1864.

 

 

1846

-

Danmarks første private bank Fyens Disconto Kasse stiftes af en kreds af Odense-købmænd under ledelse af Lorentz Bierfreund.

Banken indgår 1967 i Provinsbanken.

 

Baumgarten og Burmeister maskinbyggeri og støberi grundlægges, bliver i 1861 til Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri.

 

 

1847

Jernbanen København-Roskilde indvies med deltagelse af Christian VIII.

 

Carlsberg Bryggeriet bliver grundlagt af brygger J.C. Jacobsen.

 

 

1849

Danmark får sin første grundlov.

 

Ytrings- og trykkefrihed bliver i den forbindelse almindelige rettigheder.

 

Der hersker nu fri konkurrence på avismarkedet.

 

 

1854

Den danske Statstelegraf etableres og der åbnes en telegraflinje Helsingør-Hamburg.

 

 

1855

Der etableres en telegraflinje mellem Danmark og Norge.

 

 

1857

Privatbanken i Kjøbenhavn stiftes af en kreds af erhvervsfolk fra Grosserer-Societetet bl.a. D.B. Adler fra D.B. Adler & Co. og C.F. Tietgen.

 

Øresundstolden bortfalder.

 

Loven om næringsfrihed gennemføres, det betyder at enhver kan nedsætte sig som håndværksmester, samt at købstædernes monopol på handel og håndværk bliver ophævet.

 

 

1860

Telegraflinjen mellem Danmark og England etableres.

 

 

1864

-

Det danske nederlag i krigen, betød tab af Slesvig, Holsten og Lauenborg med 2/5 af landets befolkning og det var de mest udviklede og industrialiserede egne.

 

Jernbanen København - Hillerød - Helsingør åbnes.

 

 

1866

Andelsbevægelsen begynder så småt rundt om i landet.

 

Den første brugsforening åbner i Thisted.

 

Grundloven revideres.

 

11. december - Det Forenede Dampskibsselskab Aktieselskab (DFDS) grundlægges på initiativ af C.F. Tietgen.

 

 

1868

14. april - Emil Vett & Co. starter manufakturhandel i Vestergade i Århus. Firmaet er starten på Magasin du Nord.

 

 

1869

Rasmus Færch etablerer R. Færchs Tobaksfabrik i Holstebro.

 

Store Nordiske Telegraf- Selskab bliver stiftet, med C.F. Tietgen som initiativtager.

 

 

1871

2. oktober - Jyllandsposten bliver startet af seks unge mænd i Århus.

 

5. oktober - Den Danske Landmandsbank, Hypotek og Vexelbank i Kjøbenhavn stiftes af en kreds af forretningsfolk med vekselerer G.A. Gedalia i spidsen. Aktiekapitalen ved stiftelsen udgjorde 2,4 mio. rigsdaler.

 

1. december - Aarhus Privatbank etableres.

 

 

1872

2. januar - Den Danske Landmandsbank åbner med Isak Glückstadt som den første direktør på adressen Amagertorv 6.

 

20. april - C.F. Tietgen køber Phønix sukkerrafinaderiet i Langebrogade og Helsingørgades Raffinaderi som han  omdanner til De danske Sukkerfabrikker A/S med en aktiekapital på  5 mio. rdl.

 

I sommermånederne afholdes en stor industri- og erhvervsudstilling i København.

 

 

1873

4. april - Carl Allers Etablissement grundlægges.

 

18. april - Aktieselskabet Kjøbenhavns Handelsbank stiftes.

 

Tuborg bryggerierne grundlægges.

 

 

1875

-

-

Efter møntloven af 23.05.1873 indføres Guldfoden, Rigsdaleren erstattes af kronen, 1 rigsdaler byttes til 2 kr.

Kronemønten defineres ved at 1 kg. fint guld skal udmøntes i 2.480 kr.

Man benytter også lejligheden til at indføre decimalsystemet, før havde 1 rdl. været opdelt i 96 skilling.

1881

 

15. jan

Kjøbenhavns By- og Hustelegraf med 22 abonnenter bliver åbnet, af telegraf-ingeniør Severin Lauritzen og telegrafist Th. Thaulow.

 

De Danske Spritfabrikker A/S etableres.

 

 

1882

Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab bliver dannet.

 

Danmarks første andelsmejeri åbner i Hjedding ved Varde.

 

Det første dansk-producerede køleanlæg bliver leveret af Tuxen & Hammerich i Nakskov til en magarinefabrik i Korsør.

oooooooo

 

1883

Jernbanefærgerne over Storebælt mellem Korsør og Nyborg åbnes.

 

 

1884

H.N. Andersen (ØK) Køber Oriental Hotel og stifter den 1. september firmaet Andersen & Co. i Bangkok.

 

15. april - Ditlev Lauritzen starter J. Lauritzen Tømmerhandel i Esbjerg, firmaet stod i faderens navn da Ditlev ikke var myndig.

 

 

1887

Opfinderen Wilhelm Hellesen fremstiller verdens første tørbatteri og grundlægger batterifabrikken W. Hellesen's.

 

 

1888

Den første danske bil, Hammelvognen, kommer på vejene.

 

 

1889

16. oktober - Aalborg Portland-Cement-Fabrik stiftes af Frederik Læssøe Smidth, Poul Larsen, Alexander Foss og købmand Hans Holm fra Aalborg.

 

 

1891

Danmarks første elektricitetsværker åbner i Odense og Køge.

 

 

1892

Københavns Kommune opretter i Gothersgade sit første el-værk, med fire dampdrevne dynamoer.

 

 

1894

Københavns Frihavn åbnes.

 

 

1895

Ditlev Lauritzen opretter Dampskibselskabet Vesterhavet A/S.

 

 

1896

1. januar - FDB - Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger dannes.

 

23. april - Det Danske Trælastkompagni A/S grundlægges under navnet Aarhus Trælasthandel A/S.

 

1. juli - Aktieselskabet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) grundlægges i Aarhus.

1897

 

27. marts ØK, A/S Det Østasiatiske Kompagni bliver stiftet af etatsråd H.N. Andersen og bankdirektør Isak Glückstad fra Den Danske Landmansbank.
   

1898

Valdemar Poulsen opfinder Telegrafonen, der kan optage og afspille lyd.

 

 

1900

Dansk økonomi fremstår nu som nordens stærkeste.

 

 

1903

De første hastighedsgrænser indføres. I byer må man højst køre 15 km/t og på landevej højst 30 km/t.

 

 

1904

16. april, Kaptajn Peter Mærsk Møller og hans søn Arnold Peter Møller stifter Dampskipselskabet Svendborg.

 

Den Russisk - Japanske krig.

 

 

1906

3. oktober - Sophus Falck stifter Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S, ( Falck ).

 

Ellehammer udfører sine berømte flyveforsøg på øen Lindholm.

 

Verdens første kulbue-radio der sender tale og musik afprøves af den danske opfinder Valdemar Poulsen.

 

19. oktober - Ferdinand Salling åbner sin manufakturhandel på Søndergade i Århus.

 

 

1908

-

-

Forhenværende justitsminister P.A. Alberti melder sig selv til politiet for bedrageri, han havde store tab på spekulation i papirer på bl.a. sydafrikanske guldminer og havde lænset Den sjællandske Bondestands Sparekasse for 15 mio. kr. for at kunne dække sine tab.

 

Bankerne har svært ved at lave fordelagtige investeringer og sætter mange penge i byggeri, det betyder mange ledige lejligheder som afstedkommer en del byggekrak.

 

 

1909

-

-

18.-19. juli - FDM - De Forenede Danske Motorejere stiftes i Aarhus, 594 bilejere var samlet til en kongres i Aarhus for at protestere mod Rigsdagens beslutning, som forbød kørsel med automobiler på biveje og om natten.

Der var i 1909 indregistreret 707 biler i Danmark.

 

 

1912

22. august - A.P. Møller stifter Dampskibselskabet af 1912.

 

Verdens første oceangående dieselmotorskib Selandia bygges på Burmeister & Wain til ØK.

1913

 

 

Hastighedsgrænserne sættes op til 25 km/t i byer og 50 km/t på landeveje.

1914

 

 

-

1. Verdenskrig udbryder, Tyskland, Østrig/Ungarn mod Rusland, Frankrig og England. Danmark erklærer sig neutralt og indkalder sikringsstyrken og spærrer farvandene.

 

Fra 1914 til 1918 steg det danske engrosprisindeks fra 100 til 302.

 

Der indgåes en aftale mellem Dansk Rekylriffel Syndikat og den russiske Zar om at bygge en våbenfabrik i den lille by Korotov mellem Moskva og Novgerod, der skulle fremstilles danske våben til russerne.

Men da revolutionen kom i 1917 nationaliserede Bolshevikerne fabrikken.

Trods nationaliseringen figurerede de russiske interesser i flere år som aktiver både i Landmandsbankens og Transatlantisk Kompagnis regnskaber.

1915

 

 

Hans Lundbeck starter medicinalvirksomheden H. Lundbeck som et handelsselskab.

 

Peter Laurids Jensen opfinder højttaleren.

1917

 

 

Marts - Chefen for krydseren Valkyrien Henri Konow forestår den officielle overdragelse af de Vestindiske øer til USA.

 

De tyske ubåde har nu ikke mere respekt for neutralitet og gør krigen total.

1918  

 

Minesprængninger og ubådsangreb har i krigens løb sænket 274 danske handelsskibe og ca. 700 søfolk har mistet livet.

 

Skibsreder A.P. Møller grundlægger Odense Staalskibsværft.

 

Den første Nimbus-motorcykel bliver præsenteret af Peder Andersen Fisker.

   

1919

Monberg & Thorsen A/S grundlægges af Axel Monberg og Ejnar Thorsen.

 

 

1920

Genforeningen med Sønderjylland.

 

Påskekrisen udløses af Kong Christian X.

 

September - DDL - Det danske Luftfartsselskab etableres som det første luftfartselskab i Europa.

 

November - Det danske engrosprisindeks kulminerer på 403. Den samlede stigning i leveomkostninger fra 1914 til 1920 anslås til ca. 175 pct.

 

 

1922

-

Transatlantisk Kompagni går konkurs med et kæmpe underskud, alene til Landmandsbanken skyldes over 200 mio. kr. et enormt beløb på det tidspunkt.

 

Landmandsbanken kommer i store vanskeligheder og den 19. september vedtager Rigsdagen loven om statens støtte til Landmandsbankens rekonstruktion. 70 millioner kroner bliver indskudt. De 40 millioner kommer fra staten, ØK bidager med 20 millioner, Store Nordiske Telegraf-Selskab og Nationalbanken stiller hver med 5 millioner.

 

Banken rekonstrueres og Direktør Emil Glückstad bliver tiltalt for bedrageri, urigtig bogføring og overtrædelse af bogføringsloven. Aktionærene taber mange penge men indskyderne går fri.

 

Efter Landmandsbankens Sammenbrud vedtager Rigsdagen, tvunget af et folkekrav, at nedsætte en Undersøgelses-kommission. Kommissionen består af landsdommer Rump, bankinspektør Green og professor Birck.

 

 

1923

-

-

I slutningen af august da resultaterne af Bankkommissionens undersøgelse af Landmandsbanken skal offentliggøres, forsøger myndighederne at hindre fuld offentliggørelse. Undersøgelsen viser at store dele af finansverdenen, konge-huset, højtstående politikere og embedsmænd er indblandet på uheldig vis.

 

Nordisk Insulinlaboratorium (Novo Nordisk) grundlægges af ægteparret August og Marie Krogh.

 

Dansk Gær Central (De Danske Spritfabrikker A/S) ejer nu samtlige tilbageværende brænderier i Danmark, og får af staten koncession (eneret) på fremstilling af gær og spiritus. Koncentrationen skete efter stærk tilskyndelse fra statsmagten.

Industrialiseringen betød at antallet af selvstændige brænderier i Danmark siden 1881 var reduceret fra 2.500 til 1.

 

 

1924

Det første Socialdemokratiske ministerium dannes under Thorvald Stauning.

 

Biler belægges for første gang med afgifter, 20%.

1925

 

1. april

Statsradiofonien (DR) oprettes og overtager forsøgsvis radiofonien i Danmark.

20. april

Københavns Lufthavn bliver indviet som en af de første civile lufthavne i verden.

 

Brødrene Harald og Thorvald Pedersen grundlægger selskabet Novo Terapeutisk Laboratorium.

17. nov

Peter Bang og Svend Olufsen grundlægger Bang & Olufsen og begynder produktion af radioer.

 

 

1929

September - Wall Street i New York krakker.

 

 

1930

-

Grundstenen til COWI bliver lagt da den unge polytekniker Christen Ostenfeld åbner en tegnestue i en lejlighed på Vesterbrogade 62 i København under navnet "Dr.techn. Chr. Ostenfeld, Raadgivende Civilingeniør".

 

 

1931

Den internationale krise rammer hårdt, der er rekordstor arbejdsløshed.

 

Danmark og mange andre lande forlader guldfod og går over til "papirfod", som tillader de enkelte lande en højere grad af frihed til at vælge sin pengepolitiske målsætning.

 

Den første danske tonefilm, "Præsten i Vejlby" har premiere.

 

 

1932

Ole Kirk Christiansen starter i sit firma Billund Maskinsnedkeri og Tømrerforretning, med bi-produktion af trælegetøj under varemærket LEGO.

 

 

1933

Ingeniør Mads Clausen etablerer Dansk Køleautomatik- og Apparatfabrik, som senere danner grundlaget for Danfoss.

 

Kanslergade-forliget.

 

Landbruget får statsstøtte.

 

 

1935

-

14. Maj - Kong Christian X indvier Lillebæltsbroen, højtideligheden afholdes ved Restaurant Broen på Fynssiden.
Forinden havde kongen indviet Middelfart Banegård og efterfølgende indviede kongen den nye Fredericia Banegård.

 

 

1936

-

Det private aktieselskab Nationalbanken i Kjøbenhavn afløses af Danmarks Nationalbank, som er en selvejende institution. Staten indskyder en grundfond på 50 mio. kr.

 

 

1937

Storstrømsbroen åbner.

 

 

1938

Hitler annekterer Østrig og tiltvinger sig dele af Tjekkoslovakiet.

 

Den første ferielov vedtages i Danmark og alle lønmodtagere får ret til ferie med løn i 2 uger.

 

 

1939

Tyskland besætter Tjekkoslovakiet og begynder at erobrer Polen - England og Frankrig erklærer Tyskland krig.

 

Benzin og andre importvarer rationeres - kornpriserne stiger.

 

Trods ikke-angrebspagten med Tyskland blev 29 Danske skibe sænket af tyske u-både og 367 søfolk mistede livet, i perioden 30. september til 9. april 1940.

 

 

1940

9. april - 2. Verdenskrig kommer til Danmark med den Tyske besættelse.

 

 

1944

Poul Due Jensen starter Bjerringbro Pressestøberi og Maskinfabrik, (Grundfos).

 

 

1945

4. maj - Befrielsesbudskabet udsendes fra BBC radio i London - Danmark er atter frit.

   
1947 John Bardeen og Walter Brattain opfinder transistoren på Bell Laboratory i USA.

 

 

1949

Den nordiske forsvarsunion opgives og Danmark indtræder i Atlantpagten (NATO).

 

 

1950

8. juli -  Pastor Eilif Krogager kører over den spanske grænse med to busser, det var starten for Tjæreborg Rejser.

 

 

1951

Oktober - Danmarks Radio begynder at sende fjernsyn 1 time, tre aftener om ugen, men kan kun ses i hovedstadsområdet.

 

 

1953

En ny grundlov vedtages, også ferieloven revideres og der indføres 3 ugers ferie. - Landstinget nedlægges samtidig.

 

Hans Hedtoft danner en Socialdemokratisk regering.

 

Danmarks første motorvejs strækning åbnes mellem København - Helsingør.

Fartbegrænsningen på 60 km/t på landevej ophæves og hastigheden gives fri.

 

 

1957

Danmarks første elektronregnemaskine (DASK) står færdig.

 

Danmarks første atomreaktor startes på Forsøgsanlægget Risø.

 

 

1960

Danmark tilslutter sig frihandelsområdet EFTA, kaldet "de syv".

 

 

1963

Værdien af industrieksporten overstiger nu værdien af landbrugseksporten.

 

 

1970

Der gennemføres en ny kommunalreform.

 

 

1972

Efter en folkeafstemning tilslutter Danmark sig EF.

 

4. juli. - Den første danskproducerede olie begynder at flyde fra Nordsøen, begivenheden finder sted på Dan Feltet 200 kilometer stik vest for Esbjerg. Prins Henrik åbner for ventilen, som lader olien strømme i land.

 

 

1973

I slutningen af året indtræffer den første oliekrise.

 

 

1978

Februar - Mærsk Kemi A/S på Amager, herunder Pyrolyseværket lukker, 210 mand mister deres arbejde.

 

Oliekrisen bevirker at A.P. Møller Gruppen oplægger tankskibe i Sønderborg og Flensborg Fjord.

 

 

1989

-

-

1. januar - DIS - Danmarks Internationale Skibsregister indføres i et forsøg på at dæmme op for dansk søfarts tilbagegang. Det betyder at udenlandske søfolk kan ansættes på danskregistrerede skibe.

Samtidig indføres nettolønninger for søfolk i DIS, hvilket reducerer redernes omkostninger.

 

 

1992

-

DUC's samlede produktion af olie og gas i Nordsøen svarer nu til mere end Danmarks samlede forbrug af olie og gas.

Danmark får status som olieeksporterende nation.

 

 

1998

-

-

Folketinget gennemfører en række lovændringer på grund af Nordisk Fjer- skandalen. Blandt andet strammer man op via et forbud for børsnoterede virksomheder mod at en direktør samtidig kan være bestyrelsesformand og gennem udførlige krav til den forretningsorden, der findes for børsnoterede virksomheders bestyrelse.

2001

 

11. sept

To kaprede fly flyver ind i World Trade Center-tårnene i New York. Det er det symbolske startskud på en enorm økonomisk nedtur verden over.

 

Nedgangen i USA's økonomi får mange danske virksomheder til at nedjustere resultaterne for året.

2006

 

-

Friværdierne på fast ejendom topper ved udgangen af året med det historisk høje tal 1.585 mia. kr. På to år var de danske friværdier steget med svimlende 630 mia. kr.

 

Danmarks BNP i 2006 var på 1.637 mia. kr.

2008

 

-

De danske boligejeres friværdi havde fungeret som en effektiv turbo på efterspørgselen og dermed på de seneste års opsving.

Nu var ca. 150 mia. kr. af rekordtallet barberet væk og forbrugsfesten dermed slut.

 

De danske rederier rammes hårdt af den globale lavkonjunktur, danske rederier står for transport af ca. 10 procent af verdenshandelen. A.P. Møller-Mærsk for ca. 15% af al søgående containertransport.

 

De danske boligejeres friværdi falder yderligere i løbet af året, på de seneste to år er faldet næsten 300 mia. kr.

15. sept

-

Investeringsbanken Lehman Brothers bryder sammen og så går det pludselig stærkt på aktiemarkedet.

Amerikanske finanskoncerner lukker på stribe, og den følgende måned bliver aktiekurserne globalt set næsten halveret.

 

Danske rederier har trods krisen den største valutaindsejling nogensinde, 190 mia. kr.

 

Den økonomiske nedtur er massiv, nationalregnskabet viser et fald i bruttonational-produktetet (BNP) i hele 2008 på 0,9 procent.