|
| |
|
Claus Kähler
Civilingeniør -
Direktør |
|
- |
Født 8. december 1918 i Korsør |
|
|
Død 13. december 2002 -
84 år gammel |
|
|
Søn af
Gustav Kähler
d.1958
og
hustru Katarina f. Clausen d.1934 |
|
|
|
|
|
Gift 1942 med Åse Dahl
f.1920
Børn:
Tom
Kähler
f.11.06.1943 i Kbh. |
|
|
|
|
1937 |
|
Student fra Herlufsholm |
|
1942 |
|
Uddannet som
civilingeniør - cand.polyt. |
|
1942 |
|
Ansat i Rådgivende
ingeniørfirma Berthelsen & Jessen. |
|
1942 - 1943 |
|
Ansat i Knudsen & Sørensen. |
|
1944 - 1946 |
|
Medindehaver af
entreprenørfirmaet Kähler & Lehmann. |
|
1946 - 1948 |
|
Ansat som ingeniør hos
F.L. Smidth & Co. |
|
1948 - 1958
- |
|
Ansat som driftsingeniør i I/S Henriksen og Kähler, der var
ejet af hans far,
Gustav Kähler og entreprenør H.J. Henriksens enke, Camilla
Henriksen. |
|
1958 - 1961 |
|
Direktør i
I/S Henriksen
og Kähler. |
|
1962 - 1975 |
|
Adm. dir. i
Rockwool A/S. |
|
1976 - 1986 |
|
Adm. dir. i
Rockwool International A/S i Hedehusene. |
|
1981 |
|
Rockwool Fonden oprettes. |
|
1986 |
|
Formand for bestyrelsen i
Rockwool International A/S i Hedehusene og Rockwool Fonden. |
|
2002 |
|
Claus Kähler dør fredag den 13. december,
84 år gammel. |
|
|
Claus Kähler var Primus
motor for skabelsen af Rockwool koncernen. Ansat i faderens firma kom han med sin usædvanlige viljestyrke og med sine
gode analytiske og strategiske evner, og han blev hurtigt en stærk næstkommanderende. |
|
|
I løbet af 1950’erne da
faderen fik dårligt hjerte, blev han den reelle chef for virksomheden, der
udviklede sig meget positivt, samtidigt med at
internationaliseringen for alvor blev igangsat for
Rockwool og Gasbeton aktiviteterne. |
|
|
Da Claus Kähler fratrådte som
koncernchef i 1986, havde Rockwool International A/S stenuldsproduktion i 6
europæiske lande og beskæftigede 4.700 medarbejdere - og var blevet den førende virksomhe i branchen, bl.a. som følge af en betydelig
satsning på forskning og udvikling.
Medvirkende til den gode udvikling var hans evne
til at udpege gode chefer og til at udvikle organisationens kompetencer,
efterhånden som væksten og
internationaliseringen krævede det.
|
|
|
For Claus Kähler var firmaets langsigtede overlevelse altid det vigtigste. Specielt var han imod en ekspansion, hvis
firmaet ikke havde tilstrækkeligt menneskelige og ledelsesmæssige
ressourcer til at
gennemføre den overbevisende.
Den største
beslutning Claus Kähler tog gennem de 38 år som koncernchef, var i
1960’erne, da Johns-Manville,
dengang verdens største
stenuldsproducent, meddelte
Rockwool
koncernen, at de måtte standse licensen, fordi de konverterede deres stenuld til glasuld. De ville dog gerne give en glasuldslicens.
|
|
|
Claus Kähler overvejede denne situation grundigt
med ledelsen og konkluderede, at stenuld baseret på koncernens dengang spirende udviklingsaktivitet ville kunne
skabe en bedre fremtid end en glas-uldsaktivitet.
Baggrunden var, at han som
få indså, hvor vigtige brandegenskaberne kunne blive for Rockwool
produkterne.
Claus Kähler var i det hele taget meget optaget af stenuldens anvendelse uden
for isoleringsområdet– og det var da også for at få udviklet disse
muligheder, at han opfordrede sin søn
Tom Kähler til at træde ind i
koncernen i 1978.
I 1981 etablerede Claus Kähler sammen med fire søskende og enken efter den femte
den almennyttige fond, Rockwool Fonden, ved at hver indskød 25% af deres
Rockwool International aktier.
|
|
|
|