|
|
|
1893 |
Student fra Århus Katedralskole. |
|
1895 |
Tager den medicinske
forberedelseseksamen, men beslutter sig for at læse zoologi. |
|
1899
|
Magister i zoologi med
afhandlingen, En Fremstilling af Lungernes og Luftsækkenes Bygning og
Funktion hos Fuglene.
|
|
1899 - 1908 |
Assistent ved Københavns
Universitets fysiologiske laboratorie under professor Christian Bohr. |
|
1903 |
Dr. phil. afhandling om frøernes
hud- og lungerespiration. |
|
1908 |
Docent i dyrefysiologi ved
Københavns Universitet. |
|
1916 - 1945 |
Professor i dyrefysiologi ved
Københavns Universitet. |
|
1916 |
Medlem af Videnskabernes
Selskab. |
|
1920
|
Modtager Nobelprisen i fysiologi
og medicin for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulations-mekanisme. |
|
1922 |
Æresmedlem af Medicinsk Selskab
i København. |
|
1922
|
August Kroghs hustru fysiologen
Marie Krogh led af sukkersyge og under en foredragstourné i USA hørte de om
at det i Canada var lykkedes at fremstille insulin der var effektivt i
behandlingen af sukkersyge, de fik fremskaffet en produktionstilladelse til
fremstilling af insulin i Scandinavien. |
|
1923
|
I marts kunne de første
patienter nyde godt af behandlingen med insulin af høj kvalitet.
Herefter etableres Nordisk
Insulinlaboratorium
senere
Nordisk Gentofte A/S - fra 1989 fussioneret
med Novo Industri A/S til
Novo Nordisk A/S. |
|
1945 |
Bliver Grenås første æresborger
i forbindelse med byens 500-års jubilæum som købstad. |
|
1949 |
August Krogh dør d.
13.september. |
|
|
|
August Krogh voksede op i Grenå
og i skolealderen fik han stimuleret sin interesse for naturhistorie af
farens ven
zoologen William Sørensen. Som
student fulgte han Christian Bohrs forelæsninger i medicinsk fysiologi. |
|
Kroghs naturhistoriske indsigt
og hans intuitive blik for fysikkens love og hans enestående evne for at
konstruere apparater og udvikle mikrometoder bragte ham langt foran
samtidens biologer og fysiologer.
Hans opfindelse mikrotonometeret kunne måle luftsammensætningen i luftblærer på
10 mm3. |
|
Sammen med sin hustru
Marie
undersøgte Krogh udvekslingen af ilt og kuldioxid i lungerne og kom frem til
resultater, der gik imod den herskende opfattelse af denne proces.
|
|
August Krogh skrev en lærerbog i
menneskets fysiologi og en række afhandlinger og artikler om insolin og
fysiologi, som blev publiseret internationalt. |
|
I 1970
indviede Københavns Universitet et nyt institut for biokemi, fysiologi og
cellebiologi, det blev opkaldt efter August Krogh. I dag rummer August
Krogh-bygningen universitetets Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi
under Det Naturvidenskabelige Fakultet. |
|
|