virk-info.dk

 

Til startside

Banker
Detailhandel
Elektronik
Fonde
Filmselskaber
Flyselskaber
Grovvarer
Industri
Ingeniør
Medicinal
Medier
Rederier
Service
Skibsværfter
Transport
 
 
 
 

 Mads Christian Holm

  Skibsreder - Skibsbygger

Født 19.oktober 1827 på Nykøbing Mors

Død 23. september 1892

"Uægte barn" af ”Maren væverpige”

 

 

 

 

 

Gift:

1861 med Emilie Bendixen

Foto: Dampskibsselskabet Norden

 

- I lære som skibstømrer.

-

Arbejdede som skibsbygger på værfter i Aalborg og Helsingør.

- Får hyre på en bark til Amerika hvor han opholder sig i nogle år, og skabte sig her en formue.

1855

M.C. Holm vendte tilbage til Europa for at besøge verdensudstillingen i Paris.

1855

Uddanner sig på Handelsakademiet i København.

1858-62

 

M.C. Holm lejer et værft i Aabenraa og arbejdede her en tid.

Her mødte han sin samarbejdspartner kaptajn Bendixen's 18-årige datter Emilie, de blev gift i 1861.

1862

Flytter til København efter at have opgivet nogle planer om at komme tilbage til Amerika.

1871

M.C. Holm stifter Dampskibsselskabet Norden.

1882

Grundlægger Helsingør skibsværft og maskinbyggeri A/S

1892

M.C. Holm dør den 23. september

 

Mads Christian Holm er opvokset i fattige kår som uægte barn af ”Maren væverpige”, han måtte som barn ofte ud at tigge til det daglige brød. Han satte sig som mål at klare sig selv i livet, og efter almindelig skolegang kom han i lære som skibstømrer.

Efter læretiden og værnepligt arbejdede han på værfter i Aalborg og Helsingør, og her entrede han en bark, der skulle til Boston. Herfra fortsatte hans færd til San Francisco.

Som skibsbygger begyndte han at renovere gamle skuder og fik efter få års forløb skabt sig en formue.

Den energiske Mads Christian Holm begyndte nu at interessere sig for dampskibe i jern, fik bygget et par stykker i Glasgow, til sit nystiftede rederi NORDEN, det blev en stor succes. I stedet for at lade skibene bygge i Glasgow etablerede han nu et nyt værft i Helsingør.

M.C. Holm glemte aldrig sin barndomsby han blev kendt og afholdt på grund af sine donationer til børneasyl, skole og kirke og trængende familier.

Han ligger begravet på Kirkegården i Nykøbing Mors.